BYGNINGSUNDERSØGELSER

Typisk i forbindelse med renovering eller nedrivning af bygninger støder man på fortidens synder. Det drejer sig om asbest, bly og PCB.

Alle disse stoffer er nogle produkter, som i sin tid blev anvendt på grund af deres glimrende egenskaber, men som siden har vist sig at have alvorlig påvirkning af enten miljø eller menneskers helbred.

Asbest er blandt andet blevet anvendt til isolering, bremseklodser, tagplader og rørisolering. Bly er blandt andet blevet anvendt som det rene metalliske bly, men også som blyforbindelser i malinger. PCB er blandt andet blevet anvendt som blødgører i en lang række fugemasser. Brugen af disse stoffer er i dag forbudt, men i forbindelse med renoveringer og nedrivning af bygninger støder man fortsat på disse.

Har du mistanke til, at der kan være asbest, bly eller PCB i en bygning, der f.eks. skal renoveres, eller er du bekymret for, om det belaster indeklimaet, så kan vi hjælpe med at få foretaget en analyse af de anvendte materialer og idenficere asbest, bly eller PCB og bestemme mængden af det i bygningen. Vi giver gode råd til, hvordan man kan sanere boligen for disse stoffer eller få minimeret udsættelsen derfor.

Andre ting, der kan undersøges for i forbindelse med en bygningsundersøgelse, er skimmelsvampe og radon. Her henvises til særlige sider angående disse.

Kontakt vores tekniker